Spørgsmål om at Sætte Grænser

Mit barn vil aldrig hjem

Jeg er meget glad for at besøge min veninde så mit barn kan lege med hendes barn, men når jeg skal hjem vil min datter aldrig hjem, og vi ender altid med at hun græder og jeg tager hende op bærer hende ud. Hvordan kan jeg hjælpe hende til at forstå at legeaftaler også slutter på et tidspunkt, og hvordan undgår vi disse ubehagelige og trættende scener?

Det er især disse overgange, som er svære for små børn at håndtere. Løsningen ligger i at hjælpe hende til at forstå hvad der skal ske. Lad hende vide hvad der skal ske 15 minutter før du skal afsted, så ved hun det. Når I så skal afsted, sig, ”nu skal vi afsted. Vi besøger din veninde en anden gang.” Hvis hun ikke vil afsted tilbyd et valg: ”vil du gå hen til bilen eller skal jeg bære dig?” eller ”vil du holde mig i hånden, eller bære tasken?” Måske har hun ikke nok selvkontrol for at kunne gøre det du beder om, derfor skal du ikke forvente respons omgående. Men efter at have givet hende tid til at tænke og hun stadig ikke kan finde ud af det, er det tid til at tage hende op og sige farvel og tage afsted. Det er en dårlig ide at forhandle mere tid med hende. Når du forhandler én gang tror hun, at det vil du gøre igen. Det er den slags, der kan skabe dødvande mellem dig og dit barn.

Mit barn kan ikke lege med andre børn

Mit barn ved ikke, hvordan man leger med andre børn og det ender altid i gråd når et andet barn kommer for at lege. Hvordan klarer jeg denne situation?

Du må være rollemodel, for eksempel, hvis hun smider med sand mens hun leger med en ven i sandkassen, vis hende hvordan man bruger sandtingene og sig ” Sand er til at lege med. Det gør ondt hvis vi får det i øjnene". Hvis hun smider sand igen, flyt hende fra sandkassen til noget andet som for eksempel at vande blomster. Hvis hun græder og ikke kan distraheres, så tag hende væk. Som voksne ved vi, hvornår vi skal gå en tur eller være alene. Børn ved ikke hvordan man gør det, derfor har de brug for vores hjælp. Tilbyd at lytte, vis din kærlighed og opmærksomhed, mens hun måske græder for at frigøre sig fra sine følelser. Når hun er færdig med at græde, er hun kommet af med en emotionel byrde. Du har accepteret hvordan hun føler men har stadig været bestemt omkring grænsen.