Hvordan er Montessori anderledes?

Guide som observerer et barn

Den virkelige forskel

Dannelsen af børns grundlæggende kapaciteter er enormt vigtig i de første leveår. Ikke kun akademisk læring, men evnen til at koncentrere sig, holde ud og tænke selv såvel som evnen til at interagere godt med andre. Børn, som har fået god støtte i disse formative år, bliver som voksne selvmotiverede, elsker at lære, kan tænke fleksibelt og kreativt, og er ikke alene bevidste om andres behov, men fremmer aktivt harmoni på deres vej gennem livet.

Traditionel versus Montessori

I traditionel uddannelse og indlæring, er det de voksne som bestemmer, hvad børn har brug for at lære, og det er evnen til at huske og gengive information, der bruges som målestok for akademisk succes. Læreren er den aktive formidler af information, og børn de passive modtagere.

I Montessoris tilgang handler det kun om barnet og dets aktiviteter. Læreren påtager sig en helt anden rolle, nemlig at tilbyde de rigtige omstændigheder, så børnene kan guides til selv at finde ud af, hvad de har brug for af det som tilbydes. Børnene bliver aktiveret i egen læring og bliver dermed i stand til at nå deres unikke potentiale. De lærer i deres eget tempo og rytme med fokus på deres egne og særlige udviklingsbehov i øjeblikket.

Montessori fremgangsmåden giver:
  • Omgivelser tilpasset de særlige behov i det enkelte barns udviklingstrin
  • En voksen som forstår sig på børns udvikling og hjælper dem med at finde deres egen naturlige vej
  • Frihed til at børn kan engagere sig i deres egen udvikling i forhold til deres helt egen udviklingstidslinje