Tilbyd Opmuntring, ikke Tomme Rosende Ord

Gør omgivelserne sådan at barnet bliver klar over det han gør.

  • Nogle gange er forældre tilbøjelige til at rose deres børn alt for meget for at opbygge deres barns selvværd: ”Hvor er du dygtig til at klatre, sikke dygtig du er til at male, sikke dygtig du er til at sidde stille”. I virkeligheden er disse udtalelser ikke oprigtige og de lærer barnet at forvente ros for at være motiveret for at gøre noget. Når vi roser børn for at gøre noget, som at spise grønsager eller at tage sko på, er det vi siger, at de gør, hvad vi vil have, de skulle gøre. Selv små børn kan gennemskue uærlige bemærkninger, og at de bliver manipuleret dem.
  • Forskning viser, at kulturen med at rose børn hele tiden får dem til at tro, at de har ret til ting i livet, uafhængigt af hvor lidt eller hvor meget de anstrenger sig. For meget ros forvirrer dem i forhold til deres egen selvværd, fordi de ikke kan bedømme selv, hvor gode de er til noget, hvis vi altid fortæller dem, at de klarer sig godt. Dette ikke for at sige, at du ikke skal opmuntre dit barn. Dit barn vil trives på positive udtalelser, lige som os når vor familie eller kollegaer sætter pris på det vi gør.
  • Vi har behov for at øve os i at tænke på, hvordan vi kan opmuntre børnene så vi ikke falder tilbage til den form for ros vi hører alle vegne.

Knyt dit barn til muligheden for at begynde at forstå virkningen af det han selv gør

  • Fokuser på handlinger eller indsatsen og ikke personen
    I stedet for at sige ”du er så dygtig til at hjælpe”, sig ” tak fordi du dækkede bordet”. I stedet for at sige ”du er god til at skære gulerødderne”, sig ” tak for at du skar gulerødderne til aftensmaden”
  • Plej Empati
    I stedet for at sige, ”Jeg kunne godt lide den måde du trøstede Anna”, så lad hende vide, hvordan hendes handling virkede på den anden person ”Se Anna holdt op med at græde, da du gav hende et papirlommetørklæde og gav hende et knus. Hun har det bedre nu”. Dette er helt anderledes end ros, hvor det handler om hvordan du har det.
  • Observer lige så stille
    Dit barn forventer ikke ros. Måske bliver du overrasket når dit barn arbejder og leger meget mere, når du ikke siger noget.
  • Vis taknemlighed
    Når du har meget travlt, i stedet for at sige, ” Vi kommer for sent, hvis ikke du skynder dig, skynd dig at tage din frakke på”, kan du sige ”du hjælper os med at komme til tiden hos tandlægen, fordi du tager din egen frakke på”.
  • Observer i stedet for at evaluere
    Når dit lille barn bygger med blokke, i stedet for at sige, ”dine blokke flyder over det hele” sig ”du bruger alle dine blokke”. Observationen kan skabe interesse og refleksion, men en dom kan være nedslående.
  • Giv plads til selvevaluering
    I stedet for at sige, ”jeg elsker dit maleri” sig ”du fyldte venstre side”. Det får dit barn til at fokusere på maleriet og ikke din mening om den. I stedet for ”sikke en flot hest”, (hvilket måske ikke er helt ærligt) sig ”du har malet en rød hest”. Dette fokuserer barnets opmærksomhed på selv at evaluere maleriet i stedet på din evaluering af maleriet.
  • Accepter at belønninger ikke er nødvendige
    Et aktivitet, som dit barn er optaget af er belønning i sig selv. Når dit barn er ved at lære, hvordan man skræller en banan, er det glæden ved at få skinnet til komme af i lange fine stykker og glæden ved at spise bananen. Når hun fylder hundens skål og ser den komme løbende, mens den vifter med halen, er det belønningen.
    Forskning viser, at belønninger snarere end at motivere børn, kan have den modsatte virkning. Belønninger ødelægger dit barns indre motivation. Selv små børn forstår, at hvis de skal have belønninger for at gøre noget, kan det være det er noget, som ikke er så rart at gøre.
  • Accepter at straf ikke dur
    Straf fortæller barnet hvad man ikke må gøre, ikke hvad man skal gøre, og tit bliver det til et større problem. Dit lille barn kan måske huske straffen men forstod måske ikke hvad der udløste det. Et barn som er blevet straffet kan føle sig magtesløs, ydmyget, trodsig og krænket.
    Forskning viser, at straf har en meget kort tids virkning for at stoppe den igangværende aktivitet, men ingen lang tids virkning på adfærd. Når børn bliver straffet, er det den voksne som løser problemet på den korte bane, og barnet lærer ikke hvordan man løser problemer på den lange bane.
    ”Time Out” bliver ofte brugt for at kontrollere børns opførsel nu om stunder. I ”time out” skal børn typisk blive på en stol, i et værelse eller et sted i et bestemt tidsrum, for at få kontrol over sig selv og for at tænke over deres opførelse. Problemet med denne tilgang er, at hvis barnet var i stand til at tænke over sin opførsel, ville han sikkert ikke have gjort til det til at begynde med. Men vigtigere, ”time out” hjælper ikke barnet til at begynde at kontrollere sin opførsel indefra.

Giv tid til at dit barns bevidsthed kan opstå

  • Det tager tid for dit barn at begynde at blive bevidst om, hvordan hendes opførsel påvirker andre. Dit barn er i begyndelsen af en rejse af selvforståelse, som forsætter gennem hele livet. Men når du er tålmodig og vedbliver med at bruge en tilgang, som hjælper hende med at blive klar over sin opførsel i stedet for at overrose, dømme eller kritisere, vil hun stille og rolig blive klar over virkningen af hendes egen opførsel og begynde at have kontrol over sig selv.