At Læse Historier og Synge Sange

Skab en verden fuld af historier og sange

  • Du kan bringe bøger ind i dit barns liv, lang tid før du tror, han kan se billederne eller forstå ordene. Sæt en hylde op i hans værelse til bøger og find en stol, der er behagelig at sidde i og læs for ham lige fra fødslen.
  • Find bøger med historier om ting, der sandsynligvis vil ske i dit barns liv. Historier om familier og hverdagen.
  • Find bøger, der har store, enkle billeder eller lyse illustrationer mod en kontrast farvet baggrund.
  • Find bøger, der bruger korte gentagne ord eller enkle sætninger for at fange hans opmærksomhed.
  • Find bøger uden ord eller sider med et stort billede og et enkelt ord.

Forbind din baby til historier og sange

  • Læs for din baby hver dag. Undersøgelser viser, at børn, hvis forældre læser højt for dem, selv så lidt som ti til tyve minutter om dagen, er mere tilbøjelige til at blive bedre læsere.
  • Fremsig rim og sange, som du kan huske udenad. Hvis du ikke kan huske nogen, kan du købe en af de populære cd'er og lytte til den. Først kan du synge med, men snart har du ikke brug for det. CD'en kan ikke erstatte din stemme

Giv dig tid til at læse og synge med din baby

  • Gør læsning og at synge en sang til en del af dit barns søvnrutine eller blot et øjeblik til at sidde stille sammen.

Eksempel på en sang og lille digt for en baby fra fødsel - 8 måneder

Vuggevise

Den lille Ole med paraplyen, ham kender alle småfolk i byen, hver lille pige, hver lille dreng, han genner skælmsk i sin lille seng.

Rim og Remser

Klappe, klappe kage. I morgen skal vi bage, fire og tyve kager. Dyppe, dyppe døde, dyppe dem i sukker og fløde, så smager de så søde. Klappe med babyens hænder og så dine egne, lege at du rører kagen og dypper kagen i sukker og fløde.